Thomas Wilken
Senior Economist @Thinktank Kraka. External associate professor @UniCPH.
Focus: Tech/AI, labour markets and inequality. ☎️+4528897123
- "Hvor mange er allerede – unødvendigt – blevet nødsaget til at forlade deres bolig?" Bliver vel et af de mest brandvarme spørgsmål i #dkpol inden længe. Spændende, hvilken korrektion, der foretages af den førte politik! #dkpol ekstrabladet.dk/nyheder/poli...
- SKOLENS TABTE BØRN - spørgsmål❓ DR har fremlagt følgende tal: En *lidt* større andel af forældrene i Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommune modtager tabt arbejdsfortjeneste, sammenlignet med forældrene i Odsherred og Lolland Kommune Tallene kan findes her: www.dr.dk/nyheder/indl... Passer det?
- [Not loaded yet]
- Så er vi to!
- [Not loaded yet]
- Enig i, at det selvfølgelig også kan spille ind.
- [Not loaded yet]
- Hvor har du data på punkt 2 fra? For det er da også spændende.
- Min hovedmistanke var dog fra start, om det var skyldes netop den sociale ulighed på tværs af kommuner: At mere ressourcestærke forældre fx kender deres rettigheder, og i øvrigt har ressourcerne til at den ene forældre går på tabt arbejdsfortjeneste?
- Det kan selvfølgelig også være en sammenblanding af ovenstående årsager mm. Men da jeg ikke er ekspert vedr. tabt arbejdsfortjeneste, håber jeg, at I vil giver jeres bedste bud. For resultaterne undrede mig.
- Mine egne *tanker*: For det første har jeg ikke *umiddelbart* nogen grund til at betvivle DR's tal. For det andet er der stadig tale om relativt få forekomster i kommuner, hvor indbyggertallet ikke er markant. Det kan give udsving i andelen af forældre på tabt arbejdsfortjeneste.
- For det tredje kan fx (autisme)diagnoser (som man ser i TV-serien) måske ramme mere ens på tværs af kommuner end andre sociale forhold? Det kunne bidrage til en mere ligelig andel på tværs af ellers socialt ulige kommuner.
- Og hvad kan der være af gode forklaringerne herpå? Det håber jeg, at I kloge mennesker på Bluesky vil hjælpe med at svare på. For normalt ser man en stor forskel på disse kommuner, når det kommer til sociale spørgsmål. Fx er andelen af anbragte børn fra Lolland 10 gange højere end fra Gentofte.
- 𝐒𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐨𝐦𝐫å𝐝𝐞𝐭 𝐩å 𝐝𝐚𝐠𝐬𝐨𝐫𝐝𝐞𝐧𝐞𝐧! Fik i dag lov til at fortælle om en række (lidt oversete!) emner på socialområdet: 💰Hvorfor lever flere børn i fattigdom i dag end i 2015 til trods for økonomisk fremgang? 📈Hvorfor anbringes børn senere og senere - på trods af politiske ambitioner om det modsatte?1/4
-
View full threadDet var bare nogle af de spørgsmål, som jeg fik muligheden for at belyse pba. den nyeste viden. I dag var det SF, der havde inviteret. Men i løbet af de seneste år har jeg talt med en række partier om disse spørgsmål - på tværs af politiske skel.
- Ser frem til forhåbentlig at blive inviteret igen. Er sikker på, at det kunne få smilet frem! 4/4
- ⚖️Begår personer, der lever på en lav ydelse, mere kriminalitet? Og hvad med deres børn? 🤷♂️Og i hvilken grad medregner Finansministeriet disse afledte effekter af at leve (/vokse op) på en lav ydelse?
- 🚨Lavere ydelser øger kriminaliteten blandt kontanthjælpsmodtagere I en ny analyse undersøger vi konsekvenserne af kontanthjælpsreformen fra 2014. Her blev kontanthjælpen reduceret markant for de fleste unge mellem 25 og 29 år. Centrale konklusioner fra analysen🧵👇 #dkpol #dkøko #dkmedier 1/9
- [Not loaded yet]
- Næ. Budskabet er, at det er et trade-off, som politikerne skal overveje, hvis de ønsker at sænke de laveste ydelser.
- 30.000 offentlige årsværk skal frigøres vha. AI frem mod 2035 - heraf en væsentlig andel allerede inden 2030. Når forskningen er splittet om potentialerne, og teknologien stadig fejler, bør politikerne dog træde varsomt. Det skriver jeg om i dagens finans finans.dk/debat/ECE184... #dkpol #dkøko
- @causalinf.bsky.social When will the second edition of the causal mixtape be available?🤞
- Og til sidst skal der sendes et kæmpe shout out til Vithusha Viknes. Analysen bygger nemlig på hendes flotte speciale. Imponerende👏 Svært glad for, at vores speciale-til-forside-ratio nu hedder to for to!
- Link til analysen: kraka.dk/glemt-kontan... Artiklen i Politiken: politiken.dk/danmark/oeko... 9/9
- Som Rasmus Landersø udtaler: "Ligesom man antager, at ændringer i ydelser har en generel effekt på beskæftigelsen, så kan man også overveje at lægge en antagelse ind om, at det har en effekt på kriminaliteten, så man får et bredere billede af for og imod".
- Vi håber på, at ministerierne efterhånden synes, at evidensen er tilstrækkelig. Analysen blev bragt i Politiken i løbet af sommerferien, hvor den blev sublimt behandlet af Per Thiemann.
- ⚖️ Effekternes størrelse svarer til, at lavere ydelser har ført til 367 flere domsfældelser årligt blandt de 21-29 årige kontanthjælpsmodtagere, der i dag ikke er berettiget til højere ydelser
- I dag tager ministerierne ikke højde for afledte effekter af denne type. Det kan medføre, at ministerierne overvurderer effekten på de offentlige finanser af at sænke de laveste ydelser.
- 📈 Kriminaliteten er steget med 9 % blandt unge på den nedsatte ydelse ⏳ Stigningen er mere markant blandt dem, der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 uger inden for ét år
- 😞 Andelen, der begår berigelseskriminalitet, stiger med 25 pct., og voldsforbrydelser stiger med ca. 36 pct. 👨👦 Effekterne er særligt tydelige blandt personer med forældre, der selv har modtaget kontanthjælp – altså nogle af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere
- “Den danske økonomi har aldrig haft det bedre, alligevel lever 50.000 børn i dag i fattigdom. Ny forskning viser samtidig store konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Det kalder på politisk handling.” Kronik af @ulrikbeck.bsky.social @thomaswilken.bsky.social jyllands-posten.dk/debat/kronik...
- Kronikken kan nu tilgås her: kraka.dk/boernefattig...
- Ikke hver dag, at jeg deler klip af Messerschmidt. En del af det han siger, er jeg heller ikke enig i. Men fablen om frøen og skorpionen ramte han godt nok rent🎯 #dkpol www.youtube.com/watch?v=4OjX...
-
View full threadOg at rapporten selv nævner begrænsninger ift. de juridiske rammer, data og kompetencer til at implementere de nye løsninger mv.
- I næste uge dykker jeg mere ned i det nye målbillede. Herunder, hvad den førende litteratur siger om opgørelsen af automatiseringspotentialer mm. Men til en start håber jeg, at der kan komme fokus på de to ovenstående spørgsmål. Målbilledet kan findes her: www.digmin.dk/Media/638851... 5/5
- 1) Hvilket vidensgrundlag har ligget til grund for forhandlingerne for at nå frem til de 30.000? Det fremgår INTET sted i det netop offentliggjorte målbillede. 2) Er det realistisk at frigøre "en væsentlig andel" af de 30.000 jobs allerede frem mod 2030?
- Sidste spørgsmål bliver kun mere interessant af, at de tre parter selv angiver, at "En effektiv og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor i stor skala kræver, at de centrale forudsætninger er på plads".
- Midlertidigt spike eller en varig stigning i inflationsforventningerne? Dét bliver spændende at følge i den kommende periode. Tyder ikke på, at Trump får sit crazy ønske om lavere renter opfyldt. #dkpol #dkmedier
- Tak til Torben Tranæs for denne kronik, der meget fint understreger behovet for klog og tilstrækkelig reguleringen af en række tilbud på socialområdet. Spot on! #dkpol #dkmedier www.altinget.dk/social/artik...
- Mistrivsel hos børn påvirker forældrene! En tredjedel(!) af Danicas langtidssyge kunder, som døjer med trivsels- og stressudfordringer i privatlivet, peger på, at det skyldes mistrivsel hos deres børn. Vilde tal! #dkpol #dkmedier www.dr.dk/nyheder/indl...
- Omend også et ret stort spring fra 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024.
- Spændende anbefalinger fra Trivselskommissionen i dag! Specielt to resultater fra Krakas "mini-trivselsrapport" nuancerer i høj grad Trivselskommissionens arbejde⬇️ #dkpol #dkmedier Tråd 1/8
- [Not loaded yet]
- Spændende Mikkel, tak for at dele. Kunne dog også se på Wiki-artiklen, at "In contradiction to this, most people believe that they have more friends than their friends have.".. Vi har i øvrigt også en lidt pæn "ved ikke"-kategori på lige det spørgsmål, men alle bør ikke komme fra den "populære" del
- I vores rapport så vi kun frem til 2018, og populationen var ikke helt den samme som de børn/unge, som Trivselskommissionen dækker.. Men ikke desto mindre kunne det have været fint, hvis Trivselskommissionen havde taget højde for nogle af disse vigtige forhold i deres internationale sammenligninger
- 📖👇Men ellers vil jeg bare varmt anbefale at læse Trivselskommissionens rapport. Krakas rapport om trivsel: sgnation.dk/rapporter/de... Trivselskommissionen: www.trivselskommissionen.dk/udgivelser/a... 8/8
- Måske ikke så overraskende - men dog meget tydeligt i vores resultater. Derfor er det rigtig fint, at Trivselskommissionen har sat fokus på de "nye idealer", som (den øgede?) brug af sociale medier ser ud til at medføre👏
- 2️⃣ I vores rapport viste vi også, at når man tog højde for de forskellige velstandsniveauer på tværs af lande, så var Danmark faktisk det land, hvor trivslen lå længst under det forventede niveau.
- En *meget stor* andel af de unge havde en opfattelse af, at de var mindre populære end deres venner, mens en *meget lille* andel oplevede det modsatte, jf. figuren ovenfor.
- Det kan selvfølgelig ikke passe, at mange af børnene er mindre populære på de sociale medier end deres venner, mens få er populære. Derfor kan resultaterne tyde på, at de unge i mindre grad sammenligner sig med deres venner, og i højere grad med andre populære brugere på SoMe.
- 1️⃣ I vores rapport viste vi, at spørger man unge, hvordan de klarer sig ift. deres venner, så var svarene normalfordelt, når det kom til "at have gode venner", "materielle standarder" mv. Men når det kom til de unges "popularitet på sociale medier", afveg svarene markant! 🤳
- Kronik om AI-potentialerne i den offentlige sektor Pointer: 1) AI-potentialet er stort 2) Men HVOR stort er meget usikkert, jf. svar fra 18 AI-eksperter. 3) Lang vej fra *tekniske* til det *reelle* potentiale. Vi anvender "most likely-casen" billeddiagnostik som eksempel. kraka.dk/ai-potential...
- [Not loaded yet]
-
View full threadHer sætter vi spørgsmål ved: - Hvor mange årsværk, der egentlig kan *frigøres*, når der i mange tilfælde kun er én radiolog, der vurderer en scanning? - Om bias' i samarbejde mellem mennesker og AI kan have betydning for, hvor meget kvaliteten af arbejdet forøges?
- - I hvilken grad AI-algoritmerne skal vedligeholdes, testes mv., og hvilke omkostninger, der er forbundet hermed? Samlet set: Hvor god er business casen egentlig? Og i hvor høj grad gør disse problemer sig også gældende inden for andre områder end lige billeddiagnostisk? Håber I vil læse med!
- [Not loaded yet]
- En anden årsag til, at taskforcen står overfor en svær opgave, er, at der kan være stor forskel på de *beregnede* potentialer og de *faktiske* potentialer. For at illustrere dette tager vi udgangspunkt i "most-likely"-casen: Billeddiagnostik i sundhedsvæsenet.
